Da jeg var gravid med Luna, ønskede vi os en slyngevugge i barselsgave. Mest fordi jeg syntes, at den var så pæn at se på, og det virkede som en hyggelig lille babyseng. Vi fik den et par dage efter, at Luna var blevet født, og den var i brug fra første dag. Hun havde faktisk overhovedet ikke problemer med at sove i begyndelsen, men den blev et praktisk sted for os at lægge hende til lur, da vores soveværelse var på en hems og vi boede på fjerde sal. Fordi hun sov stort set alle sine lure i den næsten helt fra begyndelsen, blev slyngevuggen til et meget trygt sted for hende at sove. Da hun efter nogle måneder begyndte at have nogle svære nætter indimellem, var slyngevuggen vores første bud på en løsning - og et rigtig godt bud! Kombinationen af den tryghed, hun fandt i den, samt den fjedrende, vuggende bevægelse og hulefornemmelsen var ganske enkelt et lille mirakel. Faktisk har Luna, som bliver tre år til august, sovet i en slyngevugge med jævne mellemrum indtil for ganske nylig. Da lillesøster Klara sidste sommer skulle overtage Lunas slyngevugge, købte vi juniorudgaven til Luna, og den er hun både blevet vugget i søvn i til natten, ved opvågninger og utryghed om natten og har sovet lure i.
Klara sov sin første nat i slyngevuggen allerede, da hun var to dage gammel. Hun blev pludselig frygteligt ked af det den aften og vi prøvede forskelligt, indtil vi lagde hende i slyngevuggen, hvor hun hurtigt fandt ro. Hun har næsten ikke haft en hel nat i en almindelig seng siden. Hendes slyngevugge hænger over vores seng, hvilket betyder, at vi kan ligge ned og vugge hende, og at hun er tæt på, når jeg skal amme hende om natten.
Jeg ved oprigtigt ikke, hvad vi havde gjort med pigernes søvn, havde vi ikke haft vores slyngevugger. De er vores absolut bedste køb i udstyrsafdelingen, og jeg tror næsten, at jeg hellere ville undvære barnevognen end slyngevuggerne. Jeg tror, at en slyngevugge vil passe ind i og bringe glæde til alle familier, eller i hvert fald de allerfleste. Selvom den som udgangspunkt er virkelig simpel og nem at bruge, vil jeg her gerne dele nogle tips til brugen af den - fra et helt lavpraktisk niveau til nogle tanker om blandt andet dårlige vaner:
Læg en sammenfoldet stofble ned i slyngevuggen, foldet rundt om det øverste af madrassen, så den tager evt. gylp, og lagnet ikke behøver at blive skiftet så ofte.
Vug slyngevuggen “hårdt", så bevægelsen virkelig føles som en vuggende forælder - man kan vugge ret hårdt, da det meste af energien går til fjederen. Når et familiemedlem har vugget vores børn blidt, som nok er det mest intuitive, har det overhovedet ikke virket søvndyssende; der skal god bevægelse i den.
Fordi slyngevuggen er så aflukket og derfor relativt varm, har vi kun i sjældne tilfælde brugt dyne i den. I stedet har vi brugt et lille og ikke for varmt tæppe i den. Vores erfaring er, at det klassiske store babytæppe i uld er for stort og for varmt, så vi har brugt et lille tæppe i uld og silke eller et bomuldstæppe på ca. 80x80 cm. Dette i ren silke ville også være ideelt, da silke er tempererende og virker kølende, hvis der er varmt.
Læg et tisseunderlag ind i slyngevuggens lagen, så det beskytter den sarte uldmadras, som ikke har godt af at blive vasket for ofte. Vi har brugt dette, som passer helt perfekt til madrassen, er i økologisk bomuld og vandtæt, men åndbart. Desuden findes dette, som jeg ikke har prøvet, men som forhandles specifikt til slyngevuggen.
Brug en stofble til at hænge fra tværpinden og ned over den ene side af slyngevuggen til at skærme for evt. sol (eller andre forstyrrelser - Luna blev f.eks. en overgang meget distraheret af, at hun kunne se mig, mens jeg stod og vuggede hende).
I perioder har vi haft held med at svøbe vores babyer i slyngevuggen (faktisk også Luna, da hun var halvandet år), da følelsen af at være omsluttet har givet dem tryghed. Vi har naturligvis holdt øje med barnet og kontinuerligt mærket efter, at de ikke blev for varme.
Brug slyngevuggen i kombination med musik, hvid støj eller syng selv for barnet - som du havde gjort ved en “almindelig” putning.
Hæng din babys slyngevugge over din egen seng, hvis det er muligt. Det er så dejligt at kunne vugge fra sengen, du vågner ikke op på samme måde og sover nemmere videre igen, barnet er tæt på til amning og kan desuden fornemme sine forældres tilstedeværelse.
Hav kroge til slyngevuggen flere steder i hjemmet - vi havde f.eks. en ved sofaen, så vi kunne vugge og være sammen og snakke, se tv osv. på samme tid. Desuden giver det mening, at barnet sover, hvor der er liv, lyde og stemmer omkring det.
Hvis loftet knirker, der hvor krogen til slyngevuggen er sat fast, kan det måske hjælpe at sætte en træplade op, som krogen skrues i. Vores overbos værelse over vores soveværelse rystede bogstaveligt talt, da Klara ramte otte måneder og en kampvægt på 10 kilo, og her hjalp en plade.
Hvis man foretrækker, at barnet sover lur udenfor, kan en slyngevugge sagtens hænges på en gren i et træ i haven, en bjælke i en terrassekonstruktion eller lignende med det beslag, der følger med Natures Sways slyngevugger.
Brug slyngevuggen som rejseseng. Med beslaget kan den også hænges i dørkarme, loftsbjælker osv., og det er ret fantastisk at kunne tage barnets egen seng hjemmefra med sig, når man skal sove nye steder. Den lukker af for de fremmede omgivelser, lugter af hjem og tryghed og er nem at få barnet til at sove videre i ved opvågninger om natten.
Til småture, hvor det er upraktisk med barnevogn (f.eks. mødregruppebesøg på femte sal) eller hvis man bare bedst kan lide at bære sin baby, er det virkelig dejligt at transportere barnet i vikle eller bæresele og medbringe slyngevuggen, som man kan have over skulderen eller pakke ned i en rygsæk, så barnet kan få sin lur i den.
Til større børn findes der en juniorudgave, som går helt op til 25 kg. Vi har været så glade for vores, som Luna brugte fra hun var knap to år (vi kunne nok have skiftet et halvt år tidligere, da hendes ben stak ret meget ud af den lille til sidst). Vi har haft den hængende over hendes egen seng, hvor vi har vugget hende i søvn og efterfølgende flyttet hende ned i sengen. Ved opvågninger, hvor hun er blevet lagt i slyngevuggen om natten, har der altid ligget en forælder på en madras ved siden af, hvis hun skulle finde på at hoppe ud.
Der findes flere forskellige varianter af slyngevugger. Vi har den økologiske udgave fra Natures Sway, som vi har været meget glade for og som stadig er som ny efter at have været brugt hver eneste dag de sidste tre år. (Sneglehuset, som vores er købt hos, har faktisk søvngaranti, der giver mulighed for at prøve slyngevuggen i 30 dage og returnere den igen, hvis den ikke virker for jer.)
Det er muligt at sy en slyngevugge selv, da alle delene (fjeder, tværpind osv.) kan købes separat. Jeg har selv været mest tryg ved at købe vores slyngevugger, da jeg så er sikker på, at svajet er, som det skal være, og f.eks. ikke bliver for stort til en babyryg.
En lidt sjov ting, som er kommet til, siden vi begyndte at bruge slyngevugge, er vuggemotoren. Umiddelbart lidt overflødig og også temmelig dyr, men kunne også sagtens være smart at have i visse situationer. Min far, som er ingeniør, har ofte truet med at konstruere en motor til vores slyngevugge, når vi aften efter aften har siddet og vugget vores børn i søvn, så det er lidt sjovt, at der nu er en på markedet.
Jeg er ofte blevet spurgt, om det nu også er godt for mine børn at ligge så meget i slyngevugge. Jeg er på ingen måde bekymret, og jeg har ikke kunnet finde noget, der peger på, at de skulle tage skade af det. Sundhedstyrelsen anbefaler dog, at barnet ligger på en “relativt fast” madras, hvilket man nok ikke kan sige om madrassen i slyngevugger, da pointen er, at den skal omfavne barnet.
Til at afhjælpe ovenstående findes der en madrasafstiver, som kan lægges i slyngevuggen. Vi har aldrig brugt en sådan, men den kunne også være en løsning til børn, som har brug for lidt mere plads til siderne til at bevæge sig på, men som stadig finder tryghed i vuggebevægelsen.
Igen og igen læser og hører jeg, at mange gerne vil undgå at bruge deres slyngevugge for meget og for længe, fordi de frygter, at give deres børn dårlige vaner og at de så ikke lærer, at sove i en almindelig seng. Grundlæggende tror jeg ikke på dårlige vaner i den forstand. Jeg tror på tryghed og på søvn til baby (eller barnet), mor og far. Mange stopper med at bruge slyngevuggen, når barnet fysisk vokser ud af den, men den kan bruges og gøre stor gavn meget længere. Hvis man ikke selv har noget imod besværet, som i mine øjne er meget mindre, end hvis man skal sidde oppe ved en tremmeseng, ud og gå med barnevogn eller vugge i armene, er en slyngevugge helt fantastisk. Og barnet vil stoppe med at have brug for den af sig selv en dag - som med så meget andet. Luna, som om lidt bliver tre år, har selv udfaset sine efterspørgsler på slyngevuggen og har sovet mere og mere stabilt om natten i sin seng det seneste halve år, og bruger den derfor ikke længere.
Naturligvis kan man sideløbende med slyngevuggen bruge både samsovning, barnevogn og/eller almindelig seng og vænne sit barn til søvnmønstre efter familiens behov.
