Mine yndlingsapps: Graviditet og fødsel

Jeg elsker apps. Jeg har et hav forskellige liggende på min telefon, som jeg bruger mere eller mindre regelmæssigt. Under mine graviditeter prøvede jeg ligeledes en del forskellige, og er endt op med at have en håndfuld favoritter, som jeg gerne vil dele her. Jeg synes, at det er særligt hyggeligt og hjælpsomt med de apps, der fortæller om barnet og din graviditet uge for uge, for det er altså ret svært at forholde sig til, at der ligger et lille levende væsen derinde. Andre er “bare” praktiske værktøjer, der kan være en erstatning for blyant og papir - og tid.

Clue

Her begynder det hele. Clue er en fin lille app, som hjælper dig med at holde styr på din cyklus og dermed også din ægløsning og din frugtbare periode. Praktisk og nemt, især hvis man som mig nemt bliver forvirret af X antal dage frem og tilbage og hvornår burde jeg have fået menstruation osv.
Der er adskillige parametre, som man hver dag har mulighed for at indtaste i appen, men ellers kan den ganske enkelt benyttes til at indtaste dagene, du har menstruation på, og dermed få et fint diagram over din cyklus.
Clue er gratis.

Gravid

Gravid er lavet af Jordemoderforeningen og Komiteen for Sundhedsoplysning og indholdet af appen er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Appen er lavet i gode farver og i et simpelt, men æstetisk behageligt design, som er let at finde rundt i.
Dette var min yndlingsapp at bruge til at følge med i ugerne (særligt praktisk i min anden graviditet) og læse om barnets udvikling uge for uge. Den har også et afsnit, der hedder “Dig” for hver uge, som er informativt og relevant, og som også indeholder gode råd, der både angår det fysiske og psykiske. Teksterne er relativt lange, hvilket jeg var glad for, men det er helt sikkert en temperamentssag.
Appen indeholder desuden et hav af andre informationer og funktioner, som man kan klikke rundt i. Der findes en leksikonside, som er inddelt efter forskellige temaer, og som dækker mange emner fint og fagligt, men også forståeligt. Særligt i min første graviditet brugte jeg denne funktion meget, og slog både specifikke ting op og bladrede rundt og læste om forskellige emner. 
Derudover er der forskellige redskaber indbygget i appen; en dagbogsfunktion, tjeklister til fødetaske og babyudstyr, mulighed for at holde overblik over aftaler i forbindelse med graviditeten og en side med videoguides til forskellige øvelser. Redskaberne brugte jeg ikke meget, men de ser umiddelbart overskuelige og brugbare ud og kan alle tilgås fra forsiden.
Gravid koster 35 kr.

Liberoklubben

Denne app ligner på mange måder Gravid og indeholder ligeledes en “ugekalender” til graviditeten. Denne bliver dog ved med at følge barnet, efter det er blevet født. Jeg kan sågar stadig læse om udviklingen af Luna på snart tre år. Jeg er ikke ligeså begejstret for denne, som jeg er for Gravid. Den forekommer mig lidt mere overfladisk i sin tilgang til graviditet, og sproget tiltaler mig mindre. Desuden synes jeg ikke, at den er ligeså intuitiv at bruge. Det er naturligvis et temperamentsspørgsmål, hvordan sprog, teksters længde osv. taler til en. Selvom jeg er ikke begejstret for sproget i denne app, er jeg sikker på, at det tiltaler en del, da det er lettilgængeligt og -forståeligt.
Ligesom i Gravid findes der også fora, artikler og informationer (og en vemåler!), som man kan klikke sig rundt i. Jeg har ikke selv benyttet mig af disse.
Som det fremgår ret tydeligt af appens navn er det Libero, der står bag, og der er da også en del reklame, pointshop og lignende indbygget i appen, som man lige skal navigere udenom, hvis man ikke er interesseret i det. Man kan dog fint benytte sig af appen uden at støde ind i for eksempel skjulte gebyrer.
Liberoklubben er gratis.

Knibeøvelser

Denne app blev jeg anbefalet på barselsgangen, efter jeg havde født første gang. Jeg har med jævne mellemrum vendt tilbage til den mellem mine to graviditeter og under min anden graviditet. Den består af videoer og lydfiler, som guider til knibeøvelser på forskellige niveauer og i forskellige stillinger. Jeg bruger den på ingen måde hver gang jeg laver knibeøvelser, men tjekker ind engang imellem og får “inspiration”. Det er desuden muligt at sætte påmindelser til sine knibeøvelser i appen.
Appen er lavet af en jordemoder, en gynækolog og en fysioterapeut.
Knibeøvelser koster 35 kr.

Gravidrejsen

Dette er en sjov, måske lidt unødvendig app, som Libero står bag, men ikke desto mindre har vi brugt den i begge mine graviditeter og haft stor glæde af det. Ganske simpelt er det en fotoapp, der opfordrer til at tage billeder af den voksende mave med jævne mellemrum. Billederne sættes sammen til en film, så man kan se, hvordan maven vokser løbende. I appen kan man sætte en påmindelse til at tage et billede hver måned, hver uge eller sågar hver dag. I appens kamerafunktionen er der sat to røde prikker, som man selv kan flytte rundt på og bruge til at sigte efter, så motivet bliver så ens som muligt på hvert billede. 

Tip: Tag billedet det samme sted og hav det samme tøj på hver gang (jeg havde bare underbukser på). Det giver fin konsistens, når man kører billederne igennem og fremhæver effekten af den voksende mave. Jeg gik ret meget op i det og sørgede også for, at vi tog billederne om morgenen hver gang, fordi jeg var helt vildt oppustet om aftenen og så meget mere gravid ud, end jeg egentlig var.

Gravidrejsen er gratis.

FAR

Denne app er som Gravid udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning, og jeg synes, at den er relevant at nævne i denne sammenhæng. Den indeholder på samme måde som Gravid en beskrivelse af graviditetens forløb uge for uge - desuden følger den også barnets udvikling efter fødslen - her henvendt til fædre. En ret nobel mission efter min mening, da fædrene nok har en tendens til at blive glemt i graviditetens forløb og stå på sidelinjen og se til. Da jeg selvsagt ikke selv har brugt appen, har jeg bedt min mand om at fortælle om sin oplevelse med appen:
”Appen har en simpel opbygning og er let at navigere rundt i. Man starter med at indtaste enten sit eller sine børns fødselsdage eller terminsdagen, hvorefter appen automatisk vil opdatere forsiden med relevant indhold til den alder dit barn har, eller det stadie din kone er i graviditeten. Generelt vil jeg sige, at det der bliver skrevet om i appen er ganske fornuftigt, og er formuleret med få sætninger om hvert emne/delemne. Sproget i appen er formuleret til mandeklicheen, der bliver i næsten alle råd refereret til enten fodbold eller Formel 1, hvilket slet ikke passer til min tilgang til emnet. Jeg kunne personligt meget bedre lide at følge med i Marias graviditet igennem de apps, der er henvendt til kvinder, men denne app passer nok rigtig godt til de mænd, der ikke har kastet sig fuldt ind i graviditets- og babyverdenen endnu.”
FAR koster 35 kr.

Smerteapp

Virkelig praktisk redskab, som fjerner nødvendigheden af at sidde med stopur, kuglepen og notesblok, når veerne er igang. Min mand brugte appen under min anden fødsel, og den var umiddelbart let tilgængelig og nem at bruge. Når man har timet nogle veer, begynder appen selv at forudsige, hvornår de næste veer kommer. Det er også muligt at indtaste intensiteten for hver ve.
Desuden laver den statistik over dine veer, og fortæller om både frekvens og længde på dem. Appen akkumulerer al data om veerne i en lille statistisk oversigt, som umiddelbart er ret ligegyldig under fødslen, men som faktisk er meget interessant at kigge på, når det hele er ovre, og som kan hentes ned fra appen.
Smerteapp er gratis.

Den dag jeg fik et strækmærke

Jeg vil gerne begynde med at fortælle om en dag i min graviditet med min yngste datter Klara.

Jeg, min mand og vores ældste datter Luna vågnede om morgenen og spiste morgenmad sammen. Luna fik tøj på og blev gjort klar til vuggestue, og hun og min mand cyklede afsted mod arbejde og vuggestue. Selv skulle jeg på studie, men skulle møde hen ad formiddagen, så jeg havde god tid til at gøre mig klar og komme afsted. Da jeg stod foran spejlet med bar mave og børstede tænder, lagde jeg mærke til et lillebitte strækmærke nederst på min mave. Så lille, at jeg var i tvivl, om det rent faktisk var et strækmærke, men stort nok til bogstaveligt talt at ødelægge resten af min dag. Jeg fik ingen strækmærker på maven i min første graviditet, og var, når jeg ser tilbage, underligt glad for det - næsten stolt af det. Efter min frygtelige opdagelse brugte jeg lang tid på at lave strækmærkerelaterede søgninger på Google, nærstudere det lille mærke, som sad akavet nederst på min mave og generelt bare bekymre og ærgre mig rigtig meget. Jeg kom ud af døren lidt for sent, så min bus, da jeg stod på den modsatte side af vejen, løb ud for rødt lys med tankerne et helt andet sted. Jeg nåede bussen, og sad i den i 45 minutter(!), før jeg opdagede, at det ikke var den rigtige bus. Det lillebitte strækmærke fyldte stadig hele min bevidsthed, men jeg kom af ved det næste stop og fik mig selv fragtet tilbage til et stoppested, hvor jeg kunne komme med den rigtige bus. Jeg var halvvejs i panik over mit åndssvage stunt OG over mit endnu mere åndssvage strækmærke, så jeg ringede til min mand, og brød sammen i gråd (jeg kan ikke udelukke, at der ikke har været nogle hormoner, der også har spillet ind her). Den forkerte bus og at jeg ville komme en time for sent til forelæsning var træls, men strækmærket fyldte det meste af min grådkvalte samtale med ham. Resten af dagen var jeg kun i mit hoved, tjekkede strækmærket i spejlet, når jeg gik på toilettet, og fik selvfølgelig min mand til at nærstudere det (mange gange) og give mig sin vurdering af det i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Ovenstående fortælling lyder helt, helt vanvittig nu, men det var så virkeligt for mig. Jeg var virkelig ked af det strækmærke og måtte arbejde meget aktivt med mig selv for ikke at lade mig gå på af det de efterfølgende dage. Det lille strækmærke fik selskab af en række (små) strækmærker, som stadig ses, ja, men som også allermest ligegyldige, næsten et lidt hyggeligt minde om min anden graviditet. Måske vil jeg forsøge at smøre dem med noget, når jeg ikke ammer længere. Måske.
Jeg er klar over, at der findes strækmærker, som er både store og smertefulde, og det er naturligvis en helt anden historie, men jeg synes, at det er skræmmende, hvor meget og hvor negativt det påvirkede mig at opdage et strækmærke på min andengangsgravide mave i uge 32. Jeg havde aldrig selv gættet på, at det ville have så stor betydning inden, og når jeg ser tilbage, virker det helt skørt. Ikke desto mindre tror jeg, at det for mange gravide er et ret stort emne. Vi både frygter det og forsøger at forebygge det med creme, olie, massage, masker.
Forestillingen om perfekt, glat hud uden bumser, rynker, folder, strækmærker osv. fylder trods modreaktioner virkelig meget i mediebilledet, og produkter mod strækmærker er vel nærmest et marked i sig selv. Derfor fylder det naturligt også meget i hovedet på forbrugeren, den gravide. En hurtig søgning på Google resulterer i side efter side med opskrifter på, hvordan du forebygger, fjerner, mindsker, slipper af med strækmærker - men også en side på sundhed.dk, der fortæller, at op mod 90% af gravide kvinder oplever strækmærker, og at der ikke findes en effektiv, dokumenteret behandling af dem. Alligevel var jeg ret religiøs med at smøre maven ind i begge graviditeter. Det føltes rart at gøre et eller andet, og ikke desto mindre bliver huden jo strukket vældig meget ud og kan føles både tør og kløende under graviditeten, så ekstra fugt og pleje vil under alle omstændigheder være et en god idé.

Ønskescenariet ville være en større accept af de strækmærker, som er så almindelige og uskadelig. At vi passer godt på huden på maven, når vi er gravide. Smører den med solcreme i solen, en god olie eller creme for at pleje den, og ellers bare slutter fred med strækmærkerne, måske endda lærer at holde lidt af dem for hvad de er; et minde om en graviditet. Men jeg kunne ikke lade være med at undersøge det, kigge lidt mere rundt. Er der virkelig ikke noget, der virker?
Den bedste løsning for mig selv var at smøre med ren økologisk koldpresset hybenkerneolie, som indeholder A-vitamin, der skulle have nogen dokumenteret effekt mod ar. Det var simpelt og nemt at få fat i og så gjorde jeg noget. Olien er orange og smitter ret meget af, så pas på med hvide lagner, håndklæder og kjoler.

Urtegaarden Hybenkerneolie

Anette fra bloggen Beautyspace stoler jeg på og vender altid tilbage til, når det handler om hudpleje. Hun har skrevet dette indlæg, hvor hun skriver lidt om, hvad der virker mod strækmarker - i en aller anden grad. Desuden har hun også skrevet dette indlæg om Bio-Oil, der for mange er et go to-produkt under graviditet. Jeg bliver altid klogere, når jeg læser med på Beautyspace, og i en jungle af produkter og anmeldelser er bloggen for mig et anker, jeg ofte vender tilbage til.
Gode, fugtgivende, simple olier og cremer er dog altid dejlige. Jeg elskede (og elsker) disse til både maven og resten af kroppen:

Derma Body Oil, Matas Natur Aloe Vera & E-vitamin Bodylotion, Rudolph Care Mommy & Me og Rudolph Care Body Oil

Pas på jer selv, maven, den lille indeni, huden udenpå. Smør den, eller lad være, hvis den føles blød og fin - umiddelbart har strækmærker deres eget liv og er ikke lige sådan at smøre væk.

Tanker om hjemme- og hospitalsfødsler

Antallet af hjemmefødsler er steget de seneste år, og det er mit klare indtryk, at valget mellem en hospitalsfødsel og en hjemmefødsel i høj grad i dag er en del af den gravides bevidsthed, når hun sammen med sin partner forbereder sig til fødslen. Der er helt givet mange faktorer, som spiller ind og som har givet hjemmefødsler den nyfundne popularitet, men én faktor, som for mig at se, må være helt central, er et ønske om at få en fødsel, som er mere naturlig, end hvad man måske har oplevet eller forestiller sig, at den vil være på et hospital.
Min baggrund for at skrive om fødsler i dette perspektiv er primært mine egne to fødselsoplevelser, som er en slags blanding af de to fødselsscenarier hjemme og på hospitalet. Derfor vil jeg begynde med kort at beskrive mine egne forløb og erfaringer.

I 2015 blev jeg gravid med min ældste datter, og der var ingen tvivl for mig. Helt fra begyndelsen kunne jeg ikke forestille mig andet end en hjemmefødsel. Når jeg tænker tilbage, kan jeg ikke sætte fingeren på helt præcist, hvad der gjorde mig så sikker, men sikkerheden var klart en stor fordel for mig i forberedelsen af min fødsel, og ikke mindst når jeg skulle stå til måls for især bekymrede familiemedlemmer, der helt til det sidste mere eller mindre subtilt prøvede at tale mig fra at skulle føde hjemme. Jeg endte desværre ikke med at få en hjemmefødsel - fødslen trak ud (rigtig meget ud), Luna begyndte at blive påvirket af veerne, jeg var udmattet og havde brug for ro i form af en epiduralblokade. Jeg endte med efter fødslen at have en meget stor blødning, så min jordemoders beslutning om en overflytning var både god og rigtig, og jeg var på ingen måde ked af at “gå glip” af min ønskede hjemmefødsel. Timerne derhjemme i fødekarret, med Friends på tv’et og med mit gode lille hold var så dejlige, men efter flere døgn med veer var en epiduralblokade det helt rigtige for mig, og fødslen, indtil blødningen, var fin og ukompliceret.
Da jeg igen i 2017 blev gravid, vidste jeg, at det ikke var en god idé med en hjemmefødsel efter oplevelsen med den store blødning ved min første fødsel, så jeg forberedte mig på en hospitalsfødsel fra begyndelsen - stadig med et stort ønske om at gøre den så naturlig og “hjemlig” som mulig. Jeg endte med først at lande på hospitalet ret sent i forløbet, 9 cm. åben, men havde alligvel nogle timer på en fødestue. Jeg havde tidligere hørt jordemødre snakke om, at man kan gøre en hospitalsfødsel hjemlig, men måske ikke troet helt på det. Det kan man. Og det gjorde vi. Det hele var så rart og roligt, jeg havde min jordemoder med hele vejen igennem, jeg var i vand, drak min bedstemors hjemmelavede saft i stedet for det syntetiske hospitalssaft, hørte rolig musik, spiste Familieguf (ja!) - og så havde vi hjemmebagte boller med, som blev ristet til os efter fødslen i stedet for toastbrød. Min eneste smertelindring var vand, og jeg følte ikke, at hverken jeg eller min jordemoder var mere tilbøjelig til at snakke om epidural eller andet, selvom vi var på hospitalet. Da Klara var blevet født, endte jeg faktisk med en endnu større blødning end første gang, og igen føltes det rigtigt og godt, at vi havde taget den anbefalede beslutning om at føde på hospitalet.

På papiret, og i virkeligheden selvfølgelig, er der fantastisk mange fordele ved at føde hjemme. Du skal ikke bekymre dig om at flytte dig (og i den forbindelse risikere at stoppe fremgangen i dit fødselsforløb), du og din partner er hjemme i jeres trygge base, I ved begge, hvor alt er, fødslen bliver højst sandsynligt ret naturlig, eventuelle ældre søskende kan være med eller hjemme, og I skal ikke flytte jer efter fødslen med et lille spædbarn. Alt sammen er også faktorer, der spiller positivt ind i produktionen af oxytocin, kærlighedshormonet, som er så vigtigt under en fødsel. Jeg elskede virkelig både ideen om at føde hjemme og også de timers “hjemmefødsel” jeg fik. Det var ligeså så fint og roligt, som jeg havde håbet på, og selvfølgelig ville jeg helst have haft hele min fødsel derhjemme.
Men heldigvis har vi hospitaler til at håndtere situationer som f.eks. min blødning og andre uhensigtsmæssigheder i forbindelse med fødsler. Og selvfølgelig til at tage imod alle de fødende, som er mest trygge ved at planlægge en hospitalsfødsel af den ene eller den anden gode grund. Ligesom det for nogen er det allermest naturlige og trygge at føde derhjemme, giver det virkelig god mening at være mest tryg ved en hospitalsfødsel. Hvis noget akut opstår, er man på stedet, og skal ikke pludselig flyttes. Hospitalet er selvklart et trygt sted, hvis man gerne vil have den sikkerhed. Og så ER det altså også muligt at “indtage” fødestuen og gøre den til sin egen, som vi gjorde med min bedstemors saftevand og Melody Gardot i højttalerne. En hospitalsfødsel kan sagtens være smuk og fin og rolig.

En ting, som både naturligt og ærgerligt nok, er blevet til en del af mine fødselsoplevelser, er folks reaktioner på og meninger om mine fødsler og deres placeringer, og jeg tror, at det er et problem, som særligt hjemmefødende støder på. Som jeg tidligere har nævnt, var der specielt mange familiemedlemmer, som både var bekymrede og mente, at de burde have en stemme i forhold til min beslutning om at føde hjemme. Det er overraskende svært at se ud over velmente råd, selvom man er dybt uenig i dem, når man er i en så sårbar position, som en graviditet er, og jeg brugte ret meget energi på at gøre mig fri af dem. Efter min blødning under min første fødsel fik jeg alt for mange kommentarer om, at “det var heldigt”, at vi var kommet på hospitalet, og de kom også ind under huden på mig i begyndelsen, jeg fik frygtelige “hvad nu hvis”-billeder for min nethinde. Jeg havde en efterfødselssamtale med min jordemoder, som hjalp mig meget, og så skrev jeg min fødselsberetning og snakkede meget om fødslen med alle, der ville lytte. Jeg skabte mit eget narrativ om min fødsel, tog den tilbage i min egen besiddelse igen, og det føltes virkelig godt.
Dét må være mit råd, hvis du skal træffe en beslutning om den ene eller den anden type fødsel og særligt, hvis du i den forbindelse bliver overvældet af andres meninger og reaktioner. Forsøg at gøre dig fri af dem, skab dit eget narrativ omkring din fødsel, tag dine (og din partners) egne beslutninger i forbindelse med den og hold fast i det, der giver mening for jer.
Jeg ville ønske, at jeg kunne lave en liste med fordele og ulemper ved at føde hjemme og på hospitalet, men for mig at se kan det ikke sættes så firkantet op. I sidste ende handler om det om, hvad du gør fødslen til, og hvor du føler dig mest tryg og rolig ved at skulle føde.

Et sted på internettet

Jeg vil gerne fortælle lidt om mit udgangspunkt for at starte en blog om moderskab. Jeg har egentlig længe haft lyst til at have et sted på internettet. Et sted at dele og opbevare mine tanker og mine skriblerier. Jeg har haft svært ved at få hold på, hvad det egentlig var, jeg havde lyst til at dele med andre - men med min første graviditet, min nye rolle som mor og alt, hvad der følger med, opstod en meget stor interesse og kærlighed til dette emne, og derfor føles det helt naturligt og rigtigt at begynde lige her.
Jeg er hverken uddannet jordemoder, sundhedsplejerske eller pædagog, men jeg har gjort mig en masse tanker om emnet, har fundet en række løsninger, som har fungeret godt for min familie, er videbegærlig og har lyst til at videreformidle.
Jeg har to døtre, Luna på snart tre år og Klara på næsten et. Jeg passer dem begge hjemme, og elsker vores lille rolige liv sammen. Det meste af mit liv drejer sig om børn og familie, og når pigerne ikke er vågne, bruger jeg meget af min tid på at læse om, tænke på og snakke om graviditet og fødsel. Min store drøm er at uddanne mig til doula og få redskaber og viden til, bogstaveligt talt, hands on at kunne støtte, vejlede og hjælpe gravide og fødende kvinder.

Her på bloggen kommer I til at kunne finde lavpraktiske råd om graviditetskvalme, hospitalstasken, stofbleer eller tandbørstning og indlæg med tanker om aspekter af graviditet og forældreskab - og alt derimellem. Fanerne i min menu er tænkt som en kategorisering af mine indlæg, så der er mulighed for at klikke sig ind på et emne og læse de indlæg, der er relevante herunder. Desuden er der mulighed for i søgefeltet at søge sig frem til indlæg om specifikke emner, når jeg har opbygget en større samling af indlæg. På den måde håber jeg, at bloggen kommer til at fungere som et lille opslagsværk.
I min telefon har jeg en liste med over 100 punkter med ideer til emner og indlæg, og jeg har løbende noteret spørgsmål, som gravide og nybagte mødre i min omgangskreds har stillet mig, og som jeg vil bruge som en del af mit grundlag for, hvad jeg deler her på bloggen. Jeg ville også elske at modtage forslag og ønsker til indlæg enten her i kommentarfeltet, via Instagram eller på e-mail.
Hvis det er muligt at skabe et fællesskab her, hvor gravide og mødre kan finde støtte og vejledning eller som kan formindske bare én mors følelse af at stå alene en lille smule, kunne jeg ikke forestille mig noget mere meningsfuldt at bruge min energi på.

En begyndelse

At blive og være mor er den smukkeste og vildeste ting i verden, men også den hårdeste, mest udfordrende og vanvittige opgave. En dag står du med en positiv graviditetstest i hånden – og hvad så? Engang var graviditet, fødsel og efterfødselstid tidspunkter i en kvindes liv, hvor der blev slået kreds om hende, og hun blev støttet og hjulpet af kvinderne omkring sig. På den måde blev kvindevisdom givet videre gennem generationer, og viden om fødsel, graviditet og pleje af den nybagte mor og spædbarnet var en helt naturlig del af det at være kvinde. I dag er graviditet ofte en privat sag, og særligt de første 12 uger vælger mange kvinder at holde graviditeten for sig selv. Mødrene i denne generation er opdraget til både at ville og kunne selv, men at være gravid er en vild følelsesmæssig og fysisk rutsjebanetur, som ingen burde være alene på – heller ikke de første 12 uger. Efter at du har testet positiv, er alt nyt. På samme tid har intet forandret sig, for intet kan ses, og dit lille barn er kun få millimeter langt og har ikke noget, der minder om en bevidsthed endnu. Ikke desto mindre er du gravid. I lige så høj grad nu som i uge 25 eller en time før, du får din første ve. Midt i lykkerusen, overraskelsen eller forvirringen kan du ofte stå med en følelse af tomhed. Der går flere uger, før et besøg hos lægen er relevant og måneder før du ser en jordemoder, så følelsen af tomhed eller at stå alene er velbegrundet. At blive bekræftet i sin tilstand og få råd og vejledning er lige så relevant nu, som når maven strutter og graviditeten føles mere ”rigtig”.

Gennem hele din graviditet er støtte og vejledning, tryghed og bekræftelse helt centralt. Jeg tror på, at støtten af gravide, fødende og nybagte mødre kan gøres på en blødere, blidere og mere omsorgsfuld måde. Den viden, der tidligere blev givet videre gennem generationer, fra mødre, bedstemødre, mostre og søstre, var slebet til i kanterne, tilpasset, gjort blødere og givet videre med kærlighed til den gravide og barnet. Den støtte, du møder fra det offentlige gennem din graviditet, er ofte serveret på en råt-for-usødet måde, som kan være svær at fordøje i sådan en følsom og sårbar tid, som graviditet og efterfødselstid helt givet er for de fleste. Viden om din situation er naturligvis et godt udgangspunkt for tryghed og gode beslutninger, men det betyder noget, hvordan denne viden bliver formidlet, og jeg håber at kunne skabe et blødt lag mellem muren af viden og kommende og nybagte mødre. I en jungle af kvalme, bækkensmerter, cravings, ekstra kilo, vitaminer, hormonelle udsving og plukkeveer og senere gylp, gråd, stofbleer, amning, udmattelse og glædestårer – en helt universel og vital overgangsperiode i et kvindeliv – er en kærlig håndsrækning, det mindste man bør have.

Det er mit store ønske, at denne blog kan være en virtuel udstrakt hånd at række ud efter, en kærlig bekræftelse af dig og din graviditet og din rolle som mor; et sted, der med tiden kan blive et trygt univers, hvor du kan finde vejledning, hvor dine bekymringer kan blive mindre, og hvor din tro på dig selv, både din krop og dit sind, kan vokse.